lørdag den 29. juli 2017

Bud 'n Bud (Gammelt øl 3)


I fjor fandt jeg en kasse gammelt øl i min kælder. Jeg havde glemt alt om den, men stødte på den under oprydning i mit værksted. Det var en hel vinkasse fyldt med øl fra 1990erne, som jeg havde købt eller fået. Jeg har besluttet mig for at drikke mig igennem de gamle sager. Her i sommerferien 2017 testede jeg og min hustru disse to fætre, der før har været på kollisionskurs; Bud mod Bud, hvem er bedst i det lange løb?

I 1998 fik dengang amerikanske Anheuser-Busch stadfæstet et fogedforbud ved Østre Landsret (UfR1998.1079ØLK). Det var mod import af tjekkisk øl under navnet "Budweiser Budvar". "Budweiser" havde Anheuser-Busch haft lovformeligt indregistreret siden 1948 som varemærke i Danmark, men var først lige begyndt at sælge sine øl i landet omkring 1980. I 1996 begyndte et firma at importere tjekkisk øl fra et bryggeri, der bl.a. rådede over navnet "Budweiser Budvar" og som ifølge dommen lå i en "i Danmark ukendt by, hvis navn i engelsk oversættelse - igen ifølge kendelsen - skulle hedde Budweis.

Jeg købte åbenbart en af disse øl, i det lille time-slot, de retslige afgørelser tillod, og den udløb - som det ses - på datoen den 10. april 1998; den var derfor en snes år, da jeg hev den frem veltempereret fra køleskabet for at møde sin amerikanske fætter i duel på at ældes med ynde.

Budweiser Budvar med udløb 10. april 1998

Alle vi, der kender lidt til øl ved, at den tjekkiske by med bryggeriet hedder České Budějovice. Det blev da også rettet i domsteksten i den efterfølgende justifikationssag (UfR2002.162SHD); men resultat blev nu det samme, at der var tale om en overtrædelse af den danske Varemærkelov.

Siden har der mig bekendt været endnu en sag ved de danske domstole, hvor tjekkerne slog på det EU-retlige princip om PGI - Protected Geografical Indications (på dansk: BGB; Beskyttet Geografisk Betegnelse). Et produkt, der er indbegrebet af en EU-lokalitet må ikke misbruges af producenter fra andre geografiske områder.

Det princip kom nemlig til at gælde ved Tjekkiets tiltrædelse af EU i 2004. I ly af PGI forsøgte tjekkerne igen at eksportere tjekkisk Budweiser til Danmark - og med henvisning til deres lange historie tilbage til omkring 1800 og fra 1894 under navnet "Die Budweiser Bräuberechtigten Bürgerliches Bräuhaus Gegründet 1795 Budweis".

De beskyttede egnsbetegnelser, der var anført ved Tjekkiets tiltrædelsesprotokol var ikke direkte, hvad det tjekkiske bryggeri brugte af betegnelser for sine øl. Det var nemlig kun betegnelserne "Budjovické pivo, Ceskobudjovické pivo og Budjovický Msansky", som var anførte i protokollen. Tjekkerne og den danske importør tabte derfor på ny, dog med en enkelt undtagelse; seglet på etiketten måtte forblive, selvom det indeholder en afart af Budweiser-navnet. På "min" øl er det en latinsk tekst, men den findes også på tysk: "BUDWEISER BÜRGERBRÄU ADMINISTR. INSIGL. 1795".

De danske juridiske nederlag har nu ikke fået tjekkerne til at tabe modet i deres kamp mod øllernes Goliat. Se lige denne etiket, hvor den tjekkiske tekst måske nok er PGI-beskyttet, medens den tysk/engelske "Budweiser Bier" bestemt ikke er - men alligevel har man stolt/provokerende PGI-mærkaten placeret nedenunder begge, selvom det i Danmark er en sandhed med modifikationer!


Anheuser-Busch, var dengang var amerikansk og verdens største bryggeri, blev i 2008 belgisk (Anheuser-Busch InBev), og er stadig verdens største - siden 2016 fusioneret med SABMiller (britisk/sydafrikansk). Denne kæmpebryggerikoncern fik også til en start medhold i EU-systemet, men ramte så noget hårdt i 2010 ved sin indsigelsessag mod České Budějovices varemærkeregistreringer i EU (Sag C-214/09 P).

Verdens mest solgte øl må således i 3-4 EU lande (deriblandt Tyskland) ydmygende nøjes med at kalde sig noget andet, nemlig Anheuser-Busch Bud.



Der er altså forskel navnet på den samme øl i forskellige lande i det indre marked! Verden er forunderlig. "Min" gamle tjekke er altså nu i Danmark forbudt: Der må ikke stå "Budweiser Budvar" på etiketterne i Danmark længere. Jeg går ud fra, at det stort set er den eneste eksisterende af sin slags uden for de meget dedikerede ølsamleres kredse. Her vil man nok også korse sig over, hvad der videre skete med sjældenheden; men bare rolig: Den tjente sit oprindelige formål og blev drukket helt op!

Her er et billede, der dokumenterer, at de to kombattanter er jævnaldrende. Min Budweiser løb på datoen i september 1996 - altså lige før ølkrigen brød ud det danske retssystem:

Budweiser med udløb september 1996

Nu kan jeg ikke trække spændingen ret meget længere, og er nok nødt til at afsløre, at de 20 år ikke havde gjort noget godt for de 2 fætre! Tværtimod.

De havde dog beholdt deres oprindelige farver. Amerikanerens meget lyse langt under 10 EBC (farveskala), og tjekkens ret flotte gyldne farve på nok 15 EBC var måske er den endda blevet lidt mørkere med tiden.

Meget lidt skumdannelse på begge, som det ses; og begge har en anelse bundfald på grund af den biologiske proces, der er gået for sig de sidste 20 år i flaskerne.


Duften af den tjekkiske var svag, men dog mest i retning af kloak - ja, desværre - men også med en smule sherry-noter, smagen var sødlig, og i øvrigt meget flad - ikke videre behagelig.

Amerikaneren var mere rank i ryggen; sød og ren sherry-duft, ret kraftig faktisk, og dertil en sherry-smag, der ikke var ubehagelig, snarere lidt frisk med en anelse citrus i eftersmagen.

Den amerikanske konsumøl af meget lys og meget lidt humlet karakter var altså tydeligvis mest langtidsholdbar. Den originale bøhmiske/tjekkiske pilsner med Saazer-humlens solide bitterhed, og særlige smagfulde og runde og lyse pilsnermalt (pilsnerens stamfader fra ca. 1839) burde være drukket for længe siden!

Amerikaneren holder sine 2 stjerner over tiden efter min smagning, mens jeg er ked af, langt ind i min ølfølsomme sjæl, at skulle nøjes med at give tjekken 1 af de 5 stjerner, som den friske dejlige pilsner brygges til, før den løber på datoen! Den tjekkiske Budweiser er en af verdens bedste pilsnerøl efter min smag.

Jeg ved ikke, hvad der tog livet af den gamle tjekke, men dens fine oprindelige karakter har så meget mere at tabe, end den kunstige, blege, majsvand fra USA. Amerikaneren fik heller ikke fik nogen bitterhed fra humle (under 10 IBU) modsat tjekkens Saazer humle med 30-40 IBU, måske mere - der er mere smag og biologi, der kan gå tabt i tjekken med andre ord. Det organiske indhold af amerikaneren er nok så begrænset i forhold til tjekken, at det i sig selv gør den mere holdbar over tiden.

Nå, men det er jo de gamle øl som oplevelse her og nu, der 'får glas' neden for, og ikke de friske øls kvaliteter, der skal bedømmes her. Karaktererne efter den omfattende test , som jeg og min hustru gennemførte bliver derfor:

Budweiser Budvar årgang 1996


Budweiser årgang 1996


1 kommentar:

  1. Jeg har fra en tjekke fået følgende link til Facebook-siden "BUDWEISER BÜRGERBRÄU BIER 1795", som jeg vil opfordre jer til at besøge; der er en mængde gamle fotografier m.m. Alt i alt undres man over tingenes juridiske tilstand i Danmark, når denne historik tages i betragtning. Her er linket (I må desværre selv kopiere og søge i egen browser: https://www.facebook.com/Budweiser-B%C3%BCrgerbr%C3%A4u-Bier-1795-1612072279111854/

    SvarSlet