søndag den 3. juli 2016

Marridt - skriften på væggen!

Grafitti i Smedegade, Struer

Hvor bange skal man egentlig være for nogen, der ikke kan stave? Det spørgsmål, stiller jeg mig, når jeg kører ned ad Smedegade, hvor nogen har skrevet "Jeres værste marridt". Måske snarere irriteret, end bange, synes jeg. Der har tydeligvis også være en irriteret dansk-lærer forbi en mørk aften med en spraydåse og et godt råd. Det blev simpelthen for utåleligt, tænker jeg. Men, som englænderne siger: "Two wrongs don't make a right"; og de véd virkelig, hvad de taler om i disse dage, englænderne altså, med Brexit og EM-exit. Men her har vi måske et eksempel på det modsatte; at two wrongs makes a right?!

Den tørre kommentar "Ordbog?", løfter i hvert fald niveauet til det humoristiske; og grafitti, der gør det, er ikke kriminel, at det gør noget. Mareridtet er i hvert fald helt og særdeles grundigt afmonteret fra skribent nr 1s kontekst og intentioner. Hvilke konsekvenser har det fået - sådan at bliver korrekset i fuld offentlighed - for et ungt og følsomt sind, tænker jeg. Har han (?) købt sig en Retskrivningsordbog - eller har han helt måttet opgivet sin graffitti-kriminelle løbebane?

I hvert fald har skribent nr. 2 sat fokus på et andet mareridt for os som samfund i form af manglende kompetencer i skriftlig dansk. Hvordan skal han klare sig i vort højteknologiske samfund, skribent nr. 1? Er det endnu et af mange nederlag for ham, vi ser her slået op på væggen i Smedegade til skue for alt og alle?

På den anden side, synes jeg, at korrektivet er meget pædagogisk og venligt; i stedet for bare at give svaret - facit - har man leveret redskabet til at hjælpe sig selv videre. Ingen terperi og udensadslære, for det bryder vi os ikke om, men nu skal du se, hvordan du kan lære dig selv at... at blive vores værste mareridt! Meget dansk. Vi hjælper da hinanden, og vi foreskriver eller dikterer ikke, men spørger i stedet, hvad synes du selv, hvordan synes du, det skal staves?

Hvad nu, hvis det ikke havde været dansk-læreren, men kristendomslæreren, der - bevæbnet med en spraydåse - kom forbi Smedegade i en mørk aftentime? Måske optændt af en lille gnist af lyst til at forkynde, selvom det er helt forbudt. Jeg kunne forestille mig lysten til at forsyne teksten med en lille fodnote som: "Gamle Testamente, Daniels Bog, Kapitel 5, vers 25-27": Dét skriftsted handler nemlig også om 4 ord på en væg. Nærmere om profeten Daniels tolkning af de 4 ord til den kaldæiske kong Belshassar:

v25 Dette er de ord, der blev skrevet: mené, mené, teqél, ufarsín. v26  Og dette er ordenes tydning: Mené: Gud har talt dit kongeriges dage og gjort ende på det. v27  Teqél: du er vejet på vægten og fundet for let.

Se, dét var et mareridt!

4 ord på en væg, men af stor underholdningsværdi - her taler jeg på Smedegade-teksten og ikke den fra Det Gamle Testamente - for den bibelske spådom blev jo allerede samme nat til virkelighed for Belshassar; han blev dræbt, og hans stolte kongerige blev delt - hans værste mareridt!

Fælles for kong Belshassar og grafitti-skribent nr. 1 i Smedegade er imidlertid, at nogen kom og tolkede teksten på væggen, og de blev begge fundet  for lette. Man kunne drømme om, at skribent nr. 1 tager mod det gode råd, og får lært at stave til mareridt frem for at blive det.

1 kommentar: