søndag den 6. marts 2016

Konsul Schous Plantage

Kopi fra Jon Iversens "Postkort fra Struer" på http://www.jiv.dk/struer/
Christian Møller Schous sommerhus havde stil, som det ses på dette gamle postkort. Fotografiet er fra ca. 1904, og er fra det, vi nu kalder Resenborg Plantage, men som den gang netop havde fået navnet Schous Plantage. Christian Møller Schou - konsulen - købte nemlig Resenborg Krat i 1903, plantede skov og byggede sit sommerhus. Han gav i øvrigt straks offentligheden adgang til plantagen: "Her er fri adgang for enhver. Jeg gemmer ikke Naturens skønhed for min egen Mund!", skulle han have sagt ifølge Johannes Bucholtz.

Fra  balkonen kunne man se ud over Kilen og ind mod Struer bag bakken på den anden side af Kilen. Struer sås dengang kun som en enkelt teglværksskorsten mod øst. Et landmærke for, hvor Konsulen havde sit driftige virke, på samme måde som hans far, Mads Schou, forinden havde haft det. Faderen havde også være konsul før konsulen indtil han døde i 1889, kun 62 år gammel. En streng og krævende, men dog retfærdig arbejdsgiver, var Mads Schou, siges det. I hvert fald en stor lokalpatriot, som sønnen også blev det, selvom han endte som bankmand i Aarhus på sine ældre dage - headhuntet til direktør for en stor bank. Men med hans baggrund i grundlæggelsen af Struer Bank og Sparekassen var det naturligt nok.

Struer er en ny by - som købstad kun knap 100 år gammel - for 200 år siden var den kun på 50 indbyggere, mod de 12-13.000, der bor der nu. Schou'erne spillede en afgørende rolle for byens tidlige udvikling frem mod at blive købstad i 1917. En meget driftig købmandsfamilie.

Mads Schou kom fra Holstebro, men kom til Struer i forbindelse med hans køb af Compagnigaarden, der havde handelsprivilegier på ladepladsen for købstaden Holstebro til "liggepenge" og afgift af handlen. Compagnigaarden var opført af et konsortium (deraf navnet) af købmænd fra Holstebro i begyndelsen af 1800-tallet, men som købmand og konsul Rygaard havde overtaget og drevet frem efter en vanskelig start. Compagnigaarden lå, hvor Grand Hotel nu ligger, og det er stadig den samme spiritusbevilling, siges det.

Mads Schou byggede videre på det grundlag, Rygaard havde skabt, først med halvpart og siden som eneejer af Compagnigaarden. Da Schou som medlem af Borgerrepræsentationen i Holstebro blev involveret i havneudvalget i forbindelse med byggeriet af Holstebros havn i Struer skiftede han fokus, og så muligheder i Struer.

Han flyttede selv til Struer, da handelen i forbindelse med omlægning af hovedvejen nord-syd via dæmningen over Kilen og havneplanerne gjorde det opportunt. Havnen trak jernbanesporene til byen, og den blev et merkantilt centrum. Mads Schou var aktiv i havnestyrelsen og sognerådet, og han spillede en stor rolle i den unge by med bl.a. planer om kirkebyggeriet - kirken stod dog først færdig i 1891 et par år efter hans død.

Struer Kirke som den så ud før tilføjelse af sideskibene i 1926 - fra "Postkort fra Struer" på www.jiv.dk

Sønnen, Christian Møller Schou, overtog forretningerne efter at have været kompagnon med faderen. På samme måde blev han konsul. Der importeredes navnlig tømmer og jern fra Norge og Sverige og købmandsforretningen gik rigtig godt. På stedet, hvor Compagnigaarden lå, byggede han i 1895 Grand Hotel.

Østergade med Grand Hotel ca. 1905 - fra "Postkort fra Struer" på www.jiv.dk

Navne forpligter, og hedder man Schou, og handler med tømmer, ja så skal man vel have en skov; eller måske endda snarere en plantage, så træerne kan gøre gavn som tømmer en gang. I 1903 købte Christian Resenborg Krat og plantede bøge og byggede sommerhus. Det smukke sted, og konsulens velvilje over for publikum til at komme på stedet, gjorde det til et yndet udflugtmål. Her kunne man få varmt vand til sin te eller kaffe og nyde sin medbragte mad. I perioder sejlede en motorbåd gæsterne fra Kilhavnen og derud på sommersøndage i magsvejr.

Nu ser Christian Møller Schous udsigt fra sommerhuset sådan her ud (neden for). De stolte bøge, ligger hulter til bulter som stormfælder. Spildet af godt tømmer ville nok have irriteret konsulen. Tiden for at fælde til gavntræ er forpasset. Men det har nu sin egen skønhed dette forfald - og en cirkel er sluttet om en tid, der gik og en virke, der er næsten glemt. Plantagen er på vej tilbage til at blive krat. Bøgene segner og krattet og vild-skoven er på vej tilbage; plantagen på vej tilbage til krat.

Stormfælder neden for konsulens sommerhus
Og sommerhuset? Her er de sørgerlige rester på fotografiet neden for. Lidt betonfundamenter, de forreste har stadig lidt staffage som på vemodig vis vidner og stedets storhedstid. Dengang da konsul Schou var en stor kanon. Hans liv og virke fortaber sig. Hans navn findes nu kun på den restaurant, der er i Struer Grand Hotel: Schous Brasserie. Dér er også en sal i hotellet, der hedder Konsulen. men både Mads Schou og Chr. Møller Schous mindesten findes stadig på Struer Kirkegaard. Resten er historie...

Konsul Schous sommerhus anno 2016 - de sørgelige rester
Jeg gik rundt om Kilen forrige søndag, og på de ca. 15 km natursti møder man resterne af Schous sommerhus på halvvejen, hvis man starter i Struer. Jeg sad og kiggede ud over plantagens pindebrænde, mens jeg drak min termokaffe i det deprimerende gråvejr med støvregn - og så for mit indre blik det søndagsklædte bedsteborgere fra Struer komme spadserende op ad stien fra motorbåden i godt humør, cigar og strålende sol samt tjenestepigen hårdt belæsset med en tung madkurv; om man kunne låne en kande kogende vand af konsulen...?.

Udsigten fra konsul Schous sommerhus anno 2016, med de 113-årige rester af bøge-plantagen.
Nu er det alt sammen, som sagt, historie, men hvad der blev af sommerhuset? Tja; væk er det, og jeg ved kun, at Plantagen blev købt af Naturstyrelsen i 1983; og at Kilen fra 1950 har været fuglereservat, samt endelig, at Kilens bredder, dvs. 584 ha rundt om den, blev fredet i 1980.

For kort tid siden er stien rundt om Kilen blevet åben hele vejen rundt, og det er alt sammen rigtig, rigtig godt. Det er noget af Danmarks smukkeste natur, og med en helt særlig stemning af uforstyrrethed, masser af fugle, vildt og planter. Synd at der ikke er en sti langs dæmningens vestlige side, så man kan undgå at skulle på den meget befærdede hovedvej A11 - hvorfor er der dog ikke det?!

Naturstyrelsen og konsulen har imidlertid lidt samme opfattelse af, at publikum må være her, de gemmer ikke "for egen mund", men Naturstyrelsen forekommer at rode lidt mere end konsul Schou!


Konsul Christian Schou, døde i Aarhus den 22.05.1916, men blev begravet på Struer Kirkegaard, ved den kirke, hans far havde været med til at fremme. Gravstedet findes i det sydøstre hjørne, sammen med faderen Mads Schou og flere andre Schou'ere.

Mindestenen over konsul Chr. M Schou og hustruen Pouline Schou - konsulinden - på Struer Kirkegaard
Nu er sommerhuset væk, og plantagen igen blev krat. Konsul Schou er kun et fjernt ekko fra Struers historie - fra Struers guldalder fristes man til at sige, ikke mindst med et postkort for øje, som det nedenfor.
Fra "Postkort fra Struer" på www.jiv.dk - Schous sommerhus helt til højre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar