Naturstyrelsen har udpeget ca. 200 NGI'er - Nationale Geologiske Interesseområder. Odby Klint på Thyholm er en af dem - NGI 73. Jeg er ikke geolog, men jeg gik mig en tur mellem jul og nytår og kiggede - interesseret - på klinten og området. Det håber jeg også, I vil, for der er bare flot. Her kan man helt sikkert finde sig en lille forstening at tage med hjem - som souvenir fra den herlige plet. Jeg kaster mig her, ikke ud fra klintens 30 meter, men ud i en lille amatør-forklaring på, hvad man ser.
Ved den sydvestlige spids af Thyholm rejser en klint sig. Den er slidt ned og skabt af de evindelige nordvestenvinde på disse kanter, og af bølgerne fra det lille ind-hav, som Nissum Bredning er. Stedet kaldte tidligere Stenøre, og det er faktisk også en lille stædig halvø, som har modstået elementerne bedre end de blødere dele af Thyholm. Her er nemlig en særlig kystsikring ved klintens fod; Danskekalk!
Danskekalken ("Danienkalk") er skelettter af mikroskopiske havdyr - alger. På samme måde levede her kalkdannende alger for måske op til 230 millioner år siden og op i kridttiden. Oven på dem, der blev til kridt, er der fra ca. 62 millioner år siden aflejret alge-skeletter til Danskekalken. Det var her på de tider, at dinosaurerne uddøde af en eller anden årsag, og det var på de tider, at kemiske processer i kalken skabte flinten, som vore forfædre jo har haft god nytte af. Skrivekridtlagene er op til 2 km tyk - og dertil op til 300 m danskekalk. Det er jo ret sindsygt at forestille sig den proces og den tid, det har taget.
Kalk og kridt ligger højt i et bælte over Thy, Aggersund, Aalborg og ned til Djursland - og nede omkring Møn. Her på Thyholm ligger lagene dybt, med denne undtagelse ved Odby-klinten. Her har en salthorst ca. 1 km nede sin spids eller rettere top af en paddehattelignende formation - diaper - og den er på vej op. Som alt der er lettere, end omgivelserne "flyder" den opad, når der gør sig en vis plasticitet gældende og saltet ikke opløses af vand undervejs. Uglev-salthorsten har givet mulighed for bl.a. kalkværk ved Bjørndal (desværre nedbrændt og fjernet). Men den giver også syn for sagn her ved Odby Klint.
Kalklaget er, som sagt, op til 60 millioner år gammelt. Lagene i det hælder, og det må skyldes trykket fra salthorsten, der sender den en smule skævt opad - spidsen - diapiren - er nok lidt længere nordpå?. En stor høvl har ligesom jævnet toppen af danskekalk-laget, man kan se her, så det trods hældningen i dets lag har en vandret top.
Oven på findes mergelagtige mørke aflejringer, noget der har bundfældet sig i et hav, hvor der ikke har været meget ilt, så der er uforrådnet organisk materiale, der giver farven. Jeg tænker også; vulkansk aske? Så kommer et nyt skarpt skel, fra sand, der måske nok er aflejret, men nu overfladisk og renvasket aflejret, som smeltevand kan have gjort. Der ser ud til at være flere lag af forskelligt vasket sand med hver sin farve og struktur, og allerøverst kunne det se ud til at være sand, der er vindført og som er faldet til ro som klitter.
Jeg har læst mig til, at det mørke mergellag skulle være fra ca. 420.000 år siden, fra Elster-istiden. De lysere lag skulle være fra Saale-istiden (386.000-128.000 år siden) og den øverste del fra vores egen istid Weichsel, der sluttede for ca. 10-12.000 år siden efter at have varet over 100.000 år.
På forstranden finder man meget nemt forstenede søpindsvin, og man kan i kalken se flintlag (med 15-20 graders hældning mod syd). Lagene har i virkeligheden retning mod vest, som man kan se på de rækker af krakelerede kalkdækkede flint, der som "høfder" strækker sig ud i bredningen.
Her er lidt flere billeder af stort og småt fra min vandring langs fortiden:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar