Tronhimmelen (Dødbefonten i Lerup - del 7)

Konger har en trone. Det ved vi. Når man ser tronen for sit indre blik, så ser man, og også du, der læser dette, over tronen en himmel - en stofbaldakin. Dens stof går normalt ned bag tronen - ikke sandt? Når en døbefont skildrer dåben og Guds kraft, der spredes gennem dåben, ja så er den - døbefonten altså - sædet for Vorherre. hans trone med andre ord. Så skal den da også have sin tronhimmel!

Det er, hvad jeg tror, stenmesteren har tænkt. Sådan en tronhimmel har stoflæber, der hænger fra den - som på en baldakin, og det er dem man ser, lige under tovværksborten for oven. Gud tronhimmel, symbolsk tegnet op over de guddommelige scenarier på døbefonten.

Sådan en tronhimmel er noget, der stammer fra Mellemøsten, og som symboliserer Universets centrum. Det blev efterhånden en skik, der bredte sig til Europas hoffer. I England, før 1066, sad Harold Godwinsson under sådan en tronhimmel, som det ses på Bayeaux-tapetet Med baldakin-stoflæberne:

Harold på Bayeaux-tapetet

I den svenske rikdag, sidder kongen den dag i dag under en tronhimmel med stoflæber, som det ses her nederst til højre. Jeg synes derfor ikke, der kan være tvivl om, at vi har en lille dybsindighed her på døbefonten i Lerup. Som sagt, har stenmesteren anset døbefonten for Vorherres trone. Derfor hørte der en tronhimmel til, og det har han så indristet. 

Det er ikke særligt primitivt som tanke og kunstnerisk udtryk. Tværtimod. Derfor lidt beskæmmende, at Mouritz Mackeprang, der skrev hovedværket om Danmarks Middelalderlige Døbefonte i 1941 ikke brød sig om denne døbefont. Det synes jeg faktisk er lidt uretfærdigt. Læs selv neden for, hans krasse kritik (side 181-182):

Sveriges Riksdag

"Medens Hjortdalfonten er et anstændigt udført Stykke Arbejde, har Nabofonten i Lerup (Fig.201) en yderlig raa og primitiv Dekoration, der ligesom det ofte er Tilfældet i Vendsyssel kun er indridset. Under en nedadvendt Buefrise ser man foruden en Mængde besynderlige Streger, hvoraf nogle minder om Kvistruner, en Hest, en Mand med udbredte Arme staaende i en Port eller Arkade, en Fugl, en Mand med et stort nedadtil spidst Skjold, en i en Oval liggende Mand, en Mand med udbredte arme og en Glorie (?) om Hovedet. Da der ved Siden af ham er indhugget et Kors, kan det jo tænkes, at han skal forestille Christus; Resten trodser derimod enhver fornuftig Fortolkning."

Nøp; dén kunne han ikke li'!

Kras kritik i det hele; og hesten, ser jeg nu som en løve (se andet steds), og jeg synes slet ikke at døbefonten er primitiv eller trodser enhver fornuftig fortolkning.

Denne stenmester har tværtimod sendt os et budskab med stor viden og indsigt fra sin tid. Indristningerne er klogt og dybsindigt udførte, og det er meget mere kunst, end de indrømmet håndværksmæssigt meget flottere døbefonte, der findes fra samme tid.

Læs også:
Del 1 Lerup Gamle Præstegaard
Del 2 Døbefonten i Lerup
Del 3 Ichthys
Del 4 Thorhildurs Kirke
Del 5 Dåbsduen
Del 6 Løven
Del 7 Tronhimmelen
Del 8 Yggdrasil og Livstræet
Del 9 Ruinen og den ny kirke
Del 10 Sheela na Gig