Kilen 23.03.2013

Det er stadig vinter her ved Kilen, hvor jeg bor. Nattefrost på ned til 10 frostgrader, og dagtemperaturer tæt ved nul i en stærk blæst. Der er langt fra forår, selvom vi snart skriver april. Men forårsgæster har vi da fået, og de antyder, at vinteren synger på sidste vers. Det er ikke bare sangsvane-migranterne, jeg skrev om for et par uger siden, men også den toppede lappedykker er kommet og har fået forårsnykker, Den danser nu sin hovedrystende dans på de vilde våger, der hvor Kilen ikke er islagt.

Oven for ses iskanten som den så ud i går lørdag den 23.03.2013 - over Kilen mod Bremdal, her set fra sydsiden af Kilen - fra "Guldkysten", som nogen kalder mit kvarter. Så fine er vi nu ikke. Det er et ganske almindeligt villakvarter, men det er guld at bo her; så tæt på Guds dejlige natur. Den ret hårde vind fra øst har kastet brudt is op over iskanten.  På nordsiden kan I ane nogle af de cirka 100 rastende sangsvaner, der er på vej mod den arktiske tundra for at yngle. Sikke'n koncert, de har holdt morgen, middag og aften! Nå, ja og natten med!

Sangsvanen er sjov at observere med deres små skærmydsler parrene imellem, og med den pludselige kurtiseren, der er mellem de gamle par, der holder sammen for livet, selvom mor svane er kendt for at luske sig ind til naboen for lidt fremmede gener til racens bedste, når svane far tager sig en lur.

Det er nogle imponerende starter og landinger, der kan iagttages, Det er lidt af en kraftpræstation at få sådan en "maskine" på vingerne. Sangsvanen er nem at kende i forhold til knopsvanen. Det gule næb uden knop - knopsvanens er orange. Halsen har mere en 90 graders placering lodret, hvor knopsvanens hals slanger sig som et S.

Kilens brakvand er nul grader, og fryser let. Bare fra i går lørdag til idag er der frosset en meget stor del, af det, der var åbent vand, og svømmefuglene er på ny trængt sammen i de åbne våger. Neden for kan man se resultatet af bølgegange og vandets vægelsind mellem fast og flydende. Her har vi regulært fået kolde tæer!

Langs iskanten patruljerede ikke politiet, men iklædt patruljevognsfarver, den store skallesluger. Faktisk var der flere med en 25 meters afstand. Spøjst, men de er kendte for at fiske i flok, og måske var det en fiskefangerteknik? Hvem ved? Jeg gør ikke, men det er da en teori.

Nå ja, så en lille genudsendelse, men er det ikke en flot isbue, vinden har dannet? På bakkekammen mod nord ses nogle oldtidshøje - 3 styk; vejen derovre hedder i hvert fald Trehøjevej. Den skråning ned mod Kilen har været et fantastisk sted for en oldtidsboplads, og det blev den brugt til. Dejlig sydvendt skråning, og med østers, fisk og gode udsigtsforhold, herunder landkik som oldtidsmægleren altid slog på i sine annoncer.

Ja, og så lovede jeg lidt lappedykker dans, med et amourøst tilsnit. Det kommer her. En tête á tête så stilren som en argentinsk tango, når den er allermest intens med hovedryst, halsdyk og drej - serveret med et verdensfjernt, ligegyldigt, men vredladent udtryk. Når man mener, klimaks er nær, sejler de pludselig hver til sit, som om intet var hændt...og man tænker; hvad...det kan I da ikke mene! Al den ballade for så lidt.

Men der kommer nu nok små toppede lappedykkere i reden om lidt. Det vil føre for vidt, at nævne alle de spændende ænder og svømmefugle, der gæster os lige nu, bl.a. troldænder, hvinænder og mange flere. Noget af det ligner en hel ballet - Svanesøen! Kilen er et kongeligt teater med nye flotte opsætninger hver dag.