lørdag den 19. maj 2012

Basilisken fra Tømmerby

Den her fyr - en basilisk - har I nok set et eller andet sted før? Det var den (dog med nogen kunstnerisk frihed) på de gamle 100 kr. sedler (dem med Carl Nielsen på den anden side).


Basilisken sidder på apsiden af Tømmerby Kirke i Vester Han Herred. Den kirke, Hans Edvard Nørregaard-Nielsen brokker lidt over, at graveren ikke ville lukke ham ind i (Limfjorden bind I, side 301f).

Jeg talte med graverens hjælper, og han var både flink og snakkesalig, og jeg fik lov at komme ind i våbenhuset for at se den gigantiske fallos, der står der (bare rolig, der vil senere blive bragt udførlig fotodokumentation for dette ukristelige instrument i en hellig bygning, hvor den vel på den anden side er helt forsvarligt anbragt i et våbenhus. Nå, derom senere og her taler vi ren cliff hanger).

Basilisken som sagnfigur genkender I måske også fra Harry Potter? "Hemmelighedernes Kammer", vistnok. Ja en særpræget skabning er det - slangernes konge. Symbol på den onde; djævelen selv. Men symbolet går tilbage fra før Kristus. Men det er, som så meget andet, blevet indlemmet i den ældste kristendom.

Denne kristendom, der hurtigt kom til de britiske øer, og som senere i sin keltiske form, kom med det, jeg mener, var den første kristne mission i Danmark. Den skete i Nordvestjylland (det var formentlig nogen tid før Ansgar). Missionens resultater har udtryk i bl.a. Sankt Thøger-myten på Vestervigkanten, og i Lihme og Lem kirker, som jeg før har skrevet om.

Den keltiske symbolik - og signatur - findes også her i Tømmerby Kirke (synes jeg i det mindste, som Mads Lidegaard i "Hvad troede de på?", side 165f). Blandt andet i den førnævnte fallos, men også på nogle billedkvadrer. Selvom basilisken ikke er et rent keltisk symbol, er den dog med sikkerhed benyttet i keltisk sammenhæng.

Basilisken er dels en slange, dels en hane. Den er slangernes konge og dens hug - selvom den har næb - er meget dødeligt. Bare det at krydse dens spor skulle kunne være dræbende for et menneske, og der er svedne spor, hvor den har gået. Den gemmer sig i brønde og kældre og under broer. Tømmerbybasilisken har tydeligt slangebagkrop, hanefødder med sporer, næb, kongekrone (hanekam-lignende, men krone som slangernes konge) og vinger.

Jeg ved ikke, om det er rigtigt, men den skulle stamme fra et haneæg, der er kuglerundt, og befrugtet under hundestjernens (Sirius') lys. Så skulle der ruges i 7 år af en tudse, og vupti; en basilisk. Den skulle både kunne blive meget stor og meget gammel.

Skulle I møde en på jeres vej, så kryds, for det første, ikke dens spor, og  for det andet, se den ikke i øjnene (så bliver man forstenet) og, for det tredje; pas på dens dårlige ånde, det er ren syre og svider alt af. Man skal nu ikke tabe modet helt, der er nemlig modforholdsregler:

Det er en god ide at have et spejl i lommen og holde op foran utysket, så den stirrer sig selv i øjnene. Eller alternativt; medbring en hane og få den til at gale. Det skal nok jage basilisken på flugt og muligvis endda tage livet af den. Man skulle også kunne dræbe den, ved at fange dens blik, før den ser en - men det lyder som en farlig og risikabel metode.

På Lem kirke, som jeg før har skrevet om (se under 'Kirker'), er der 2 billedkvadrer, som jeg anser for basilisker. En kort, hvor der kun er et hoved, se herunder, men også en lidt længere efter samme model, hvor der er flere hoveder - herunder ét med en lang tvedelt karakteristisk slangetunge ud af næbbet (den kommer jeg tilbage til på et senere tidspunkt).
Basilisk (?) fra Lem Kirke - med sænket hoved nederst til højre



I nogle sammenhænge forveksles eller smelter basilisken sammen med drager og igen med lindorme, som vist er en dansk version, der nedstammer fra midgårdsormen og asetroen.

I Holstebro, under broen over Storåen mellem Den Røde Plads og Brotorvet har kunstnere Poul M. Cederdorff i 1992 lavet en stor Basilisk i vandoverfladen. Det er Lindormen fra Sankt Jørgen-myten, som jeg før har skrevet om her på bloggen - se under 'Holstebro'.

Så meget for nu om basilisken i Tømmerby. Næste artikel her på bloggen bliver om fallos'en fra Tømmerby, og ikke nok med det; den vil blive sammenlignet med en fallos fra Wat Pho templet i Bangkok. Der vil så at sige blive draget paralleller!

[Jeg har læst Nørregaard-Nielsen: Limfjorden I, s. 301f, Lidegaard: Hvad troede de på? s. 165f, Rolighed: Bolbjergbogen, s. 27f og Gregersen i Han Herredbogen 1999, s.22ff samt diverse sider på Nettet]
Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar