søndag den 11. marts 2012

Flødeskumsfronten

Frit Danmark, 2. årgang, nr.33, fredag den 20. april 1945


I går så jeg Hvidsten Gruppen i vores lokale biograf; Apollon Struer. Det var en stærk film - god, synes jeg. Jeg har i hvert fald ikke set en film gøre et så stort indtryk på publikum.

Hvorfra BT og Ekstra Bladet hentede deres 2 stjerner, ved jeg ikke - men de har jo lov at mene, hvad de vil, fordi så mange ofrede alt en gang for friheden. Men det er nu en fejl, at gå så lavt.

Jeg synes, filmen var dejlig direkte og usentimental - og for en gang skyld, synes jeg Spottag virkede helt rigtig i rollen. Okay, der var besynderlige ting som Marius Fiils glimrende tysk - som han ikke benyttede sig af i sin tale for den tyske krigsret.

Jeg synes faktisk filmen rummede en del ærlig jysk underfundighed og den velkendte udtryksfulde fåmælthed - men disse dybere lag er nok gået de københavnske anmelderes næser forbi, mens de sad på deres stjerner og havde alt for travlt til en film, man kender slutningen på...

Men alt i alt virkede filmen ærlig og ligetil, og vi kan jo ikke være uenige om, at det er bedst at være herre i eget hus, som Marius sagde, da han afbrød skænderiet mellem sine gæster til sølvbrylluppet. Uenigheden derimod lå i, om det Danmark, der var - og som er - er værd at ofre liv for. Er det det?

Et ubehageligt dilemma, og en grim konsekvens, som vi fik at se - og næsten føle. Nøj, der var stille, da sal 1 blev rømmet i aftes og en del øjne løb i vand. Så  filmen må være bedre end 2 stjerner, kære anmeldere, faktisk en hel håndfuld, vil jeg mene. Og så en ekstra for at sætte denne væsentlige begivenhed på dagsordenen igen.

I starten af filmen omtaltes Danmark som "flødeskumsfronten". Det fik mig til at tænke på en artikel i et illegalt blad "Frit Danmark" fra april 1945 - kort før befrielsen. Hvidstengruppen var da forlængst afsløret og 8 af dens medlemmer henrettet den 29. juni 1944.

Bladet er på 2 sider, og har  et lokalt præg ved at omtale sabotage på jernbanen i Struer, og beslaglæggelse af lastbiler i byen. Jeg ved ikke hvor udbredt eller autoriseret bladet var. Men det slutter med "Giv Bladet videre" og "Snak ikke om Frihedskæmpere!" og nogle koder. I bladet er der den her artikel:
"STRUER, Flødeskums- og Wienerbrødsbyen

Der konsumeres uhørte Mængder af Wienerbrød, Fødeskumskager og Flødeskum af de tyske Soldater og Flygtninge, der opholder sig i Struer eller befinder sig paa Gennemrejse  paa Stationen. Det gør  et meget daarligt Indtryk, at nogle af Bagerne og Mejerierne i Struer er saa ivrige efter at levere Tyskerne disse Varer, at Soldaterne er lige ved at forslæbe sig for at bære det rundt i Byen. Saa vidt vi ved, er de Handlende kun forpligtet til at sælge til den enkelte Soldat til hans personlige Behov, og de Handlende generer sig almindeligvis ikke for at melde udsolgt til de danske Kunder. Hvis denne Trafik ikke ophører, ser vi os nødsaget til at offentliggøre Vedkommendes Navne her i Bladet".
Det lyder jo lidt ildevarslende for de geskæftige bagere, og mon ikke det virkede, når truslen kommer lige efter en artikel om alt for driftige forretningsfolks landskadelige  opførsel i Hobro, som fik et lille brev fra "De Frie Danske"?

Det illegale blads udfald mod bagerne under en måned før befrielsen er knap så heroisk, som Hvidstengruppens pionerindsats fra begyndelsen af 1943. Vi er ikke vant til tanken om, at danskere kan være helte, men det kan de altså.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar