Kai Nielsen 1882-1924

I dagligstuen i Bucholtz' Hus står en knap 1½ m høj skulptur. Jeg synes, den er facinerende, men også lidt underlig. Den hedder nemlig, siges det, "To Søstre".


I Kunstindeks Danmark er værket benævnt sådan og angives at være fra 1916. Kunstneren er Kai Nielsen. Ham med "Vandmoderen" på Glyptoteket og "Ymerbrønden" i Fåborg, og "Aarhuspigen" i - ja, i København, men naturligvis også og især ved Aarhus Stadion. Det er også ham med "Leda med Svanen" og også Leda uden svanen, (der ligger i en kopi ved rådhuset i Lemvig bronzeskulpturen er i Svendborg). Ja, der er mange flere.

Kendt og ganske meget mere udbredt, selvom de store skulpturer findes i flere kopier, er Bing og Grøndahl porcelænsfigurerne, som jeg skal komme tilbage til.

Kai Nielsen var en af "fynboerne" og måske på grund af sin fynske baggrund blev han draget ind i kunstnerkredsen, der samledes omkring Johannes Bucholtz, der også var fynbo. Men det kan naturligvis også være af andre grunde, jeg gætter bare. Hans første større kendte værk hed "Nøgen" fra 1908 - og det var hun, som figurerne i stort set alle andre senere værker. Dog ikke mæcenen bag Fåborg Kunstmuseum, Mads Rasmussen - heldigvis, fristes man til at sige. Han fylder med sin vesteklædte voldsomme vom hele rummet ved índgangen til museet, så man må gå uden om. Men et par bare børn ved hans fødder er der dog blevet til, selvom jeg ikke skal gøre mig klog på hvorfor.

Det virkede da også lidt voldsomt på folk i Fåborg at se Ymer så nøgen. Siden brønden er blevet støbt i bronze, kan det også tydeligt ses, hvilke dele af skulpturen, der påkalder sig særlig interesse - rent berøringsmæssigt!. Nielsen var meget inspireret af August Rodin (ham med "Tænkeren" og et fantastisk museum inde midt i Paris). Kroppen og holdningen skulle ifølge Rodin og Nielsen kunne vise alle følelser og - ja, alt menneskeligt. Kai Nielsen var selv ved dårligt helbred, og måske derfor var det tit kornfede, men meget yppige kvinder med bløde, erotiske former, der kom frem af marmorblokken. Ofte er der tillige små fede babyer; produktet af den erotiske tiltrækning, barnet, som motiv. Sundhed og livskraft; udtrykt som et savn?

Tilbage til Bucholtz' skulptur. Her er det nemlig. at den lidt bizarre titel "To Søstre" giver mig et problem, for barnet ammer jo tydeligvis sin søster? Kan det nu passe? Og er det så ikke upassende, hvis det altså passer?

Skulpturen skulle hedde sådan, "To Søstre, dels ifølge Kunstindeks Danmark, dels i følge Thomas Bloch Ravn: "Digteren i Struer" (side 17), og "efter overleveringen", som han skriver i en billedtekst, være lavet i kælderen i Bucholtz' Hus. Han skriver videre, at den findes i marmor på Glyptoteket. Tilsyneladende er der en udgave i bronze på Nasjonalgalleriet i Oslo (selvom jeg ikke har kunnet få det bekræftet).

Der findes 2 eller 3 porcelænsfigurer af Nielsen fra Bing og Grøndahl, der hedder noget med mor og barn - bla. en med et ammende barn, der minder meget om den skulptur, der står i Bucholtz' Hus. Jeg spekulerer på, om ikke det er samme motiv, men forskellig navngivning?

I Bucholtz' eneste digtsamling "Ravne og Duer" fra 1921 er der et digt til Kai Nielsen med en strofe, der lyder: "Se - nu drikker han grådigt af moderens fuldbårne frugt". Hvis det er Bucholtz' egen skulptur, han sigter til - og hvorfor skulle det ikke være det - passer "To Søstre" heller ikke ret godt her. En babydreng og en mor!

Omvendt findes figuren i Hellerup, opstillet i 1916 med titlen "To Søstre". Se  link. Så det er måske nok dens navn, passende eller ej. Eller måske har Bucholtz' skulptur haft et andet navn, da den blev skabt i kælderen under hans hus?

Fantastisk flot og varm figur er det imidlertid - så omsorgsfuld. Den passer perfekt i dette - sikkert ikke frivilligt barnløse hus. Børn var muligvis det eneste, Olga og Johannes savnede for at fuldende deres kærlighed. Ikke så mærkeligt, at Bucholtz var glad for Kai Nielsen og sin skulptur.

Her er hyldestdigtet til Kai Nielsen (bemærk ligheden med visse Dan Turéll oder til berømtheder - det er ikke den eneste lighed mellem disse forfatterskaber, men derom måske en anden gang):´

Digtet "Kai Nielsen" af Johannes Bucholtz

Intet svaler mit sind som et vers - eller en kvinde i sten.

Solen strømmer lystigt mod dine statuer. Ingensteds putted' sig sødere skygger end dem, du skabte. /En lyst for seende mand og for blind piges glidende fingre./Vorherre ler i sit telt: Mageløse mand! En gang har jeg selv i ben skåret en arm og en lysende bagdel til Adams skrækblandede glæde.

Mester - dine stenfolk lever. /Dit blod er varmt nok til mange. /Se- stenen ånder. Barnets pulse går under søvnen. Se - nu drikker han grådigt af moderens fuldbårne frugt.

En gang skal din hånd falde hen som et lavt relief i leret./ Dit hjerte skal stå som et kimblad af en fortidig plante./ Ja - du skal dø. Du skal dø.

Men dit navn skal leve -dit drengeagtige navn skal få klang, skal få drøn gennem tiderne - indtil den nat, da stjernernes sidste gang iler over himmelen til det store brændende møde.

Digtet rummer en mængde referencer til værker af Kai Nielsen, bl.a. "Blind Almuepige" og forskellige udgaver af "Eva", med og uden Adam - og altså - tror jeg - Bucholtz' egen skulptur. Men måske er nogen klogere på det her - kommentarer er meget velkomne.