onsdag den 9. juni 2010

Ridder Holst eller Jørgen?

Byvåbnet for Holstebro er en ridder til hest på en bro, der dræber en drage med sin lanse - Sankt Jørgen og dragen. Her på billedet gengivet på et brønddæksel. Men lad os få lidt farver på fra den officielle beskrivelse fra 1938: "Et med Guldstjerner bestrøet blåt Felt med en henover en rød Pælebro på en grå Hest ridende harniskklædt Mand med Guldhjelm og fældet Sølvlanse, nedlæggende en grøn Drage".

Nede på Store Torv finder vi motivet i 3 varianter på springvandet. Det er en keramikskulptur af Steen Lykke Madsen, fremstillet på Bing og Grøndal. Den er fra 1988 - byens 700 års jubilæum - eller rettere var. For en eller anden tosse smadrede den i 1998, og så måtte den laves forfra og heldigvis var de mange fliseforme - over 150, så vidt jeg husker - gemt, så det lod sig gøre. Jeg nyder udsigten til den til daglig. desværre har jeg kun et billede fra istiden:

Kampen mellem Sankt Jørgen og Dragen lagt på is 2010
Det ældste byvåben er fra 1500-tallet, men det har jeg heller ikke lige kunnet finde. Men et fra 1632. Måske er det en kamphund, og ikke en drage, kunne det godt se ud til. Men det er jo heller ikke nemt at sige, hvordan en drage ser ud.

Holste Brow Stavt Signet 1652
Broen manglede den gang.

Men byens navn - det sidste - skyldes naturligvis Storåen og broen derover. Første led er der mange bud på - Hest, Holzt (tysk for skov) og meget mere. Én forklaring skulle være, at der engang, før byen fik sit navn, var den plaget af en rigtig led lindorm, der havde lagt sig under broen.

Det var bestemt ikke rart med sådan en kæmpeslange til at skabe frygt og bæven. Men så kom den gæve ridder Holst heldigvis forbi. Muligvis havde han medbragt lokkemad i form af en skønjomfru, som den rigtig lede lindorm specielt godt kunne lide (god smag havde den i det mindste!). Pænt nok huggede lindormen efter skønjomfruen, og gæve ridder Holst kunne så, med en smart manøvre og sin lanse, gøre det af med lindormen. Borgerne besluttede så i taknemmelighed at opkalde byen efter ham Holstes Bro.

Historien gengives endnu på Kommunens hjemmeside . Men ridder Holst er vist fri fantasi, en vandrehistorie. Historien som den skrives på hjemmesiden er jo helt gennemskuelig; enhver ved jo, at en lindorm - der symboliserer død og forkrænkelighed - kun har forben - 2 ben - det er jo en slange, mens en drage har fire ben. Så lindormen; nej det var det ikke, det var en drage, det kan vi jo se på signeten og byvåbnet:

 Holstebro Kommunes Byvåben

Byvåbnets ridder er Sankt Jørgen - eller Sankt Georg, som han også kaldes; bl.a i England (det engelske flag er adopteret/kopieret fra hans flag, der er hvidt med et rødt kors på). I England er Sct. George jo skytsengel. Den gode George/Jørgen dræbte ifølge legenden ganske rigtig en drage, der ville spise en sød prinsesse. Symbolikken er til at få øje på; Det Onde; djævelen dræbes. Det gode - prinsessen - der symboliserer troen, overlever takket være sin forkæmper - ridder Jørgen, som blev helgen derved og gennem sin smertefulde død..

Legendehelten, der kom fra Kappadokien (et sted i Tyrkiet) døde i 303 dræbte ved en forfølgelse af kristne fra paven Diocletian, som dels forbød kristendom, og som dels blev kendt og endnu er kendt for sin mislykkede lov om maksimalpriser, som ikke kunne overmande markedskræfterne. Sankt Jørgen blev pint ihjel på bestialsk vis med flere grimme metoder, som jeg ikke har lyst til at komme ind på her. Det skal jo være en hyggelig blog, den her!

Jeg har i de moderne tider, vi lever i, fundet tegn på at dragen har større overlevelsesevne, og måske er ved at få overtaget. I hvert fald er Sankt Jørgen falmet en del på dette skilt ved kommunegrænsen mellem Struer og Holstebro.

Den grønne drage ser ud til at overleve!

[Jeg har foruden Kommunens hjemmeside og Wikipedia m.fl., læst i Benzon; Vore gamle kirker og klostre (om Skt Jørgen, lindorme og drager) samt Kristian Bjerregaard: Holstebro - hvornår skete det?]

PS 13.06.2010

Her er et frisk billede af dragen i knibe. Bemærk, at den ikke er ildsprudende, men vandsprudende! Jeg har i øvrigt fundet et par billeder af en rytter på gamle bautasten, der kæmper med enten en drage eller en ulv (det kommer jeg tilbage til en anden gang). Det er jo nok fra Ragnarok, den yderste dag, hvor verden går under - Odins kamp mod Fenrisulven - eller Thors kamp mod Midgårdsormen. Jeg synes, det minder betænkeligt om Sankt Jørgens kamp. Bare en tanke; er Sankt Jørgen oprindelig her på disse kanter en kristnet version af en scene med asaguder fra Ragnarok?



1 kommentar:

  1. Esben graugaard og Jannie Würtz Sløk har skrevet dette indlæg om sct. jørgen og dragen. - blot til orientering, hvis ikke du kender den
    http://www.strandingsmuseet.dk/files/manager/holstebro-arkiv-pdfartikler/byvaaben.pdf

    SvarSlet