tirsdag den 16. februar 2010

Skaktavlkvadrer

Hvad fik de egentlig middelalderen til at gå med? Ingen aviser, intet TV, ingen computer, ingen blogs! Måske spillede de brædtspil?

Det tænkte jeg på den juliaften i fjor, da jeg fik øje på den her kvadersten i sydmuren på Grinderslev Kirke ved Breum i Salling - tæt på vort sommerhus.

Det er i hvertfald ikke et almindeligt skakspil med de normale 8x8=64 felter, selvom stenen er behørigt skaktavlet. Nogle felter/kvadrater foroven og forneden og til højre slutter også lidt mærkeligt, abrupt, ligesom uden for stenen.

Så det er nok ikke lige et brædtspil - alligevel!

Hvad er det så? Det er da næppe nogen tilfældighed, at stenen er blevet ternet, og det må have taget pynten af måske en hel arbejdsdag at lave "brædtet" med håndkraft. Det er en hel pæn investering af arbejde, der er gjort, må man konstatere, hvorfor jeg antager, at der så også har været et i det mindste halv-vigtigt formål dermed. Især forekommer det mærkeligt, at mønstret med de fine plane kvadersten bryde lige pludselig, ligeså pludseligt, som "brædtets" kvadratiske felter langs dets kanter bliver til rektangler?!

Måske er det en afkrydsningskalender for de kirkelige højtider? Et middelalderligt regneark for dem, der møjsommeligt huggede de smukke regelmæssige kvadrer til kirken, så man kan se, hvilken akkord, man har nået eller hvad der mangler og hvilken betaling, der skal falde? Er det noget grafitti eller kruseduller fra stenhuggerlærlingen - en øvelse i stenhuggeri for at blive bedre og betroet mere? Eller er det en påmindelse om livets spil - at der er godt og ondt - sort og hvidt - at man vinder eller taber - kommer i Himmelen eller i Helvede? Måske er det blot et ornament, et mønster af keltiske kors (skjulte til dels), på hver 5 kvadrater i mønstret?

Jeg ved det ikke - faktisk har jeg senere fundet ud af, at ingen ved det.

Det gør jo kun det hele meget mere spændende - ikke mindst fordi der findes ialt 59 kendte skaktavlkvadrer fordelt på 45 kirker, der næsten alle ligger i et bælte tværs over Jylland fra Thy og skråt ned mod Århus - altså i Nørrejylland. Ingen af dem har rigtig samme form eller nogen særlig regularitet. Der er ikke tale om samme størrelse "brædt" og felternes størrelse og former er også forskellige - nogle kvadratiske andre rektangulære og igen andre nærmest trekantede. Ellers kunne man måske fristes til at tro, at det var bygherrens varemærke.

Sådanne varemærker kendes på mange middelalderbyggerier - eksempelvis er der flere på det skotske Crossraguel-kloster i Ayrshire, men det er nu nærmest en signatur som bomærke. Den geografiske tæthed på skaktavlkvaderne, kunne ellers tyde på samme ophavsmand. Det kunne selvfølgeligt også være et logo eller brand for ejeren af kirken, men uensartetheden, synes jeg, udelukker det. Måske ligger der et budskab om en helgen eller helgengerning i mønsteret - et budskab, der er gået tabt gennem århundrederne?

Nogle steder kaldes sten med dette mønster angiveligt for "Fandens spillebrædt" - altså noget symbolik om det godes og ondes kamp med mennesket som brikker/indsats. Ellers fortaber tingene sig i Middelalderens mørke. Nogen igen har en teori om, at mønsteret viser til nogle gamle tegninger fra 900-tallet af Himmelen med dens centrale plads, tegnet ud fra beskrivelsen i Johannes' Åbenbaring med 12 byporte og altså en central plads hvis brolægning, der set i fugle- nå nej; set i engleperspektiv, skulle se ud på den måde; skakmønstret. Vi får se  - eller nogen gør! Ideen er ikke helt fjern - og måske har man ved gengivelse af selve Himmelen en naturlig angst for at gengive det perfekt (som forbuddet mod at tegne Gud i visse religioner), hvilket kunne forklarer de uens og grove tern?

Jeg tror mest på, at det er simpel ornamentik med sammenflettede keltiske kors. Her var korsets 4 arme lige lange (godt nok var der ofte også en cirkel om centrum). Måske er korset camoufleret med en indforstået symbolik om kirkeretning - altså en oplysning for indviede om en særlig kirkelære? Der er således en teori om, at kristendommen indførtes via naturligvis Tyskland, som alle ved, med missionærer ledet derfra, men at en keltisk kristen mission gik i land i Thy (Vestervig) og spredtes derfra langs Limfjorden. Er det reminisenser derfra? Udbredningsbæltet af skaktavlskvadrerne kunne måske antyde det, og det er fristende at tro på den teori.

Se andre artikler om Skaktavlkvadre på Gøttrup Kirke og Clausholm Slot.

Her er lige et par andre billeder af den gamle klosterkirke i Grinderslev; af apsiden med granit - menneskehoveder ved søjlefødderne og med den lave dør i sydsiden - præstedøren - med en flot udhugning/tympanon over døren og ved karmene; en grif/drage eller lignende og vist en løve.














[jeg har læst på http://www.grinderslevkirke.dk/, http://www.nordenskirker.dk/ og i Skalk nr. 1 fra 1988 side 9ff]




Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar